Dikt
Den første Sommerfugl
«Den første Sommerfugl» ble skrevet av Henrik Wergeland i 1837. Vårtegnet ved vinduet utløser en større meditasjon over skapelse, varme, forståelse og dikterens plass i verden. Originalteksten er offentlig eie.
Min Sommerfugl, flyv ind! flyv ind! Varm dig ved Vindurosens Kind! Tro Solen ei endnu! Dens Gløden kun lokker troløs dig i Døden. Paa Taget sidder traurig Stær; meer klog end du den veed det er ei Græs det blege Skjær derude. Flyv ind og gjem dig bag min Rude! Det Regnbublink fra brænet Iis ei Kløver er og Ærenspriis; det Hvide, som langs Gjærdet skinner ei Somrens Snefann af Jasminer. Flyv ind, du søde lille Gjest! Vi begge feire vil en Fest. Du maa min første Rose smage. Paa Qvisten blomstrer du tilbage. Flyv ind og sæt dig paa min Pen! Da bli'r den from som du igjen; igjennem den skal mine Drømme i al din Uskylds Skjønhed strømme. Ak, mangen Spæd af Guddomsæt ei finder aaben Dør saa let. Dog ligne dig, du Luftens Blomme, de Staklers Sjele, som forkomme. Men kom du Kræ, er det for koldt! Kom, Barn, om Verden er for stolt! Jeg er meer stolt end den; men eder, I Smaa, om Kjærlighed jeg beder. – – Den første Sommerfugl? Velan, kom ind, om i min Sjel du kan! Fra den er mange slige fløjne med Vingen dækt af gyldne Øjne. Flyv ind! flyv ind! Jeg ene er, ei tænker meer end du; kun seer hvor Solen kan til Leeg nedlade sig mellem Gyldenlakkens Blade. I aabne Vindu øder den sin Glands paa Planten, som igjen med trodsig Dunkelhed kun taaler i brudte og brunlig Glands dens Straaler. Flyv, første Sommerfugl, flyv ind! Nei, flyv du efter eget Sind! Jeg sender mine og i Kulden. Bag mig de pynte engang Mulden. En Sommerfugl? Hvad mere smukt er til det Skabtes Skjønhed brugt end Farven paa dens Vinge drysset, det Blomsterblad af Livet kysset? Som paa et færdigt Maleri det sidste Henstrøg af Geni du, først da alt var skabt, blev givet af Skaberfantasien Livet. Gud saae hen paa det Skabtes Alt – – det stille stod som var det malt – – da lød «se alt er godt!» – – da svævte fra Græs Du først, og Alting levte. Og saa hvert Aar det skeer endnu. Det første Vaarens Bud er du, Du melder først, at Skaberøjet end seer udover Alt fornøjet. Flyv, første Sommerfugl, flyv ind! Varm dig ved Vindurosens Kind! Tro Solen ei endnu! Dens Gløden kun lokker troløs dig i Døden. I Gyldenlakkens lune Skjød du drømme dig en Drøm saa sød! Min Sjel sig ofte der nedsænker, og i sin Drøm den herligst tænker. Imorgen flyv da om du vil. Men kom blot naar det qveller til: det Solskin er kun Vintrens Smilen, den Lunkenhed kun Stormens Hvilen. For koldt jeg selv jo finder alt, de Andres Blod er mig for svalt. Mit eget maa jeg derfor øde. I Verdens Frost jeg ellers døde. Oh, døde ei; men skrumpte ind, blev Paul og Peder liig i Sind. Min Geist blev slig som den behager, og Digtets Flor en Kjøkkenager. Meer Varme tidt mit Hjerte fik af Hundens end af Vennens Blik, Men Avindsmands? o, der er Varme! Thi det optænder dog min Harme. Men mindre Ting har større Glød: det første Straa, som Vaaren skjød, Skarlagnet paa en Flues Vinger i livsfro Flugt min Blodstrøm bringer. Kom, Sommerfugl! Jeg dig forstaar: Du venter paa en bedre Vaar. Du finder den hos mig; den naaes af Alle hvor de kun forstaaes. Engang hist i det Blaa for mig og kjærligt Vindu aabner sig, naar Dagen er for kold mig bleven, om Sne ei er paa Issen dreven. Og der derbag da blommer vel en Rosenknop af Lys og Sjel. Fordi min første jeg dig skjænker, tillader Gud jeg did mig sænker.
Historisk kontekst og ordforklaringer
Wergeland skrev diktet i 1837. Den tidlige sommerfuglen bygger på et konkret vårfenomen, men den lange tiltalen trekker skapelsestro, dikterrolle og omsorg for samfunnets minste inn i naturbildet.
- traurig
- trist eller sørgmodig
- brænet Iis
- is fra bre eller hardpakket vinteris
- qveller
- går mot kveld
- Avindsmand
- misunnelig eller fiendtlig person
- Geist
- ånd, tanke- eller skaperkraft
Analyse av «Den første Sommerfugl»
En individuell, tekstnær analyse på norsk
Motiv og tema
En tidlig sommerfugl lokkes inn til varmen ved vinduet fordi vårsolen ennå er upålitelig. Møtet vokser til en meditasjon over skapelsen, de små og forsømte, og jegets behov for selv å bli forstått.
Form og virkemidler
De tjueseks firelinjede strofene holdes sammen av direkte tiltale, imperativer og tilbakekomsten av åpningsstrofen. Diktet beveger seg assosiativt fra værtegn og blomster til bibelske skapelsesbilder, samfunnskritikk og håp om en annen verden. Rim og gjentakelser gir den lange tankerekken en sangbar sammenheng.
Tolkning
Sommerfuglen er både et konkret vårtegn og et bilde på alt skjørt som trenger ly for kulde og likegyldighet. Når jeget tilbyr den en bedre vår, formulerer han også sitt eget ønske om et fellesskap bygget på forståelse. Den vakre skapningen bekrefter til slutt at verden fortsatt er sett og godkjent av et skapende blikk.
Analysen er en redaksjonell lesning av tekstversjonen som vises her. Andre tekstvarianter kan gi andre nyanser.
Følg vårtegnet gjennom diktet
Sommerfuglen skifter rolle fra sårbar gjest til bilde på skapelse og håp.
- 1Marker steder der jeget advarer sommerfuglen mot kulden.
- 2Finn øyeblikket der sommerfuglen blir del av en større skapelsesfortelling.
- 3Sammenlign den ytre våren med den indre varmen jeget tilbyr.
Kilder og videre lesning
Kildene brukes til å kontrollere originaltekst, førsteutgave, opphav og vernestatus. Historisk rettskrivning er beholdt der kildeutgaven bruker den.
- Søk etter «Den første Sommerfugl» i NettbiblioteketNasjonalbiblioteketSøk i digitaliserte bøker, noter, aviser og andre historiske kilder.
- Henrik Wergeland: utvalgte diktBokselskap.noKildekritisk digital utgave med «Til en Gran» og «Den første Sommerfugl», utgitt av Det Norske Akademi for Språk og Litteratur.
- Henrik WergelandStore norske leksikonFagbiografi om dikteren, folkeopplyseren og samfunnsdebattanten.
- Åndsverkloven § 11 – opphavsrettens vernetidLovdataLovteksten fastsetter at vernetiden normalt varer ut opphaverens levetid og 70 år etter utløpet av dødsåret.